3 tips der holder din motivation oppe, når det bliver koldt

Mit navn er Lars Skjoldby og jeg løber ca. 30-35 km om ugen.
I Kristoffers seneste indlæg skrev han, at det er svært at komme i løbeskoene igen efter ferien. Sådan har jeg det ikke. Efter en ferie eller rejse, er jeg altid topmotiveret, for at komme i gang med løbet igen.
Der hvor jeg har svært ved at komme i løbeskoene, er når det danske vejr begynder at blive vådt, koldt og blæsende. Jeg hader det!

Og det er tydeligt at se på min løbsstatistik:

træningsstatistik

I år har jeg besluttet mig for at gøre det lidt anderledes, for at holde motivationen oppe. Og jeg vil gerne dele de 3 tips med dig som jeg vil benytte mig af.

Meld dig ind i en løbeklub

Som du kan se af statistikken oven for, var der stort set ingen løb i januar, og min november, december og februar var ikke prangende.

Derfor besluttede jeg mig for, at melde mig ind i en løbeklub i marts. Statistikken taler for sig selv. Jeg løb relativt stabilt fra marts frem til sommerferien.

Jeg løber stadig i løbeklubben fast to gange om ugen. Og i weekenden laver man typisk individuelle aftaler med de andre.  Der hold på forskellige niveauer. Lige fra nogen som aldrig har løbet, til meget erfarne motionsløbere.

Tag og undersøg om ikke der er en løbeklub, hvor du bor. Jeg kan varmt anbefale det. Den faste træning i klubben skal i hvert fald hjælpe mig igennem vinteren.

Sæt et større mål at løbe efter

Da jeg startede i løbeklubben, kunne jeg høre, at mange af de andre allerede havde sat sig mål for foråret. Flere skulle løbe Copenhagen Marathon og det hjalp dem helt sikkert igennem den kedelige vinter.

Derfor har besluttet mig for, at jeg – inden det bliver oktober – skal finde et større mål at løbe efter til en gang i foråret 2016. Jeg ved ikke om bliver en maraton. Min max distance til dato ligger på 23 kilometer, og jeg har svært ved at forestille mig løbe små 20 kilometer mere. Men måske.

Målet bliver i hvert fald over 30 kilomenter eller måske et trailløb på 25.

Jeg tror som sådan ikke, at min motivation bliver lettere at bevare, bare fordi jeg får et større mål. Men jeg kender mig selv så godt, at når jeg har noget, som jeg gerne vil gennemføre, så tager jeg det sure med det søde, og kommer i de løbesko selv når det bliver kedeligt.

Hav det rigtige løbetøj

I det sidste års tid har jeg blandt andet løbet i et par Asics Gel-Super JJ33. På vristen er der et tyndt lag mesh, som er super lækkert når det er varmt og tørt vejr. Men når det er vådt i vejret, så bliver de gennemblødte og kolde i løbet af få minutter.

Se her hvordan de så ud efter en tur i skoven i foråret:

asics løbesko

Er du til løb i skoven, så skal du have et par rigtige trailsko. De har en grovere sål, som gør det nemmere at stå fast, når det bliver vådt og mudret. Derudover er de ofte vandafvisende, så du får ikke så våde fødder, selvom du rammer nogle vandpytter. Endelig så fungerer også super godt i sne og frostvejr.  

Jeg har selv et par Salomon SpeedCross som jeg bruger meget i vinterhalvåret.

Brug eventuelt løbesokker i uld. Du er måske ikke klar over det, men uld holder dig varm, selv når det bliver vådt af sved eller vand. Derimod gør bomuld dig bare iskold. Så hold dig helt væk fra det.

Sørg også for at have det rigtige løbetøj til vinteren.

Når det er mellem 10 og 0 grader, så løber jeg altid med to lag. Ofte en langærmet løbetrøje og så en løbejakke eller en løbevest.

Når temperaturen kommer under frysepunktet, er det godt at klæde dig efter trælagsprincippet. De fleste sværger til løbetrøjer i uld som det inderste lag. Men der er også flere og flere der bruger en bryne. Det er en netundertrøje, som eftersigende skulle isolere rigtig godt.  

Andet lag kan du bruge en almindelig langærmet løbetrøje.

Og det yderste tredje lag en jakke eller vest.

Husk at være synlig med det yderste lag så folk kan se dig i de mørke måneder.

På benene klæder jeg mig altid i to lag. Et par korte tights inderst og et par lange termo tights yderst. Så kommer jeg ikke til at fryse, du ved nok hvor 😉

Jeg har ikke så meget hår på hovedet, så det kan gøre rigtig ondt hvis ikke jeg har hovedbeklædning på. Jeg bruger en buff, som er en tube man kan folde og bruge på mange forskellige måder.

Se den her video som viser dig alle de forskellige måder du kan binde den på:


Det var alt for mig. Hvis du vil følge min vintertræning, så tilføj mig som ven på Endomondo. Held og lykke med din træning.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *