Om + Kontakt

Løbekris.dk er en blog med fokus på træning og, naturligvis, i særdeleshed løb. Bloggen drives af mig, Kristoffer Føns, der her kombinerer min glæde ved træning med passionen for det skrevne ord.

Min baggrund som løber

Jeg har altid dyrket rigtig meget sport. Som barn stod den både på håndbold- & fodboldtræning i hverdagene, så der var fuld smæk på hele ugen. I vinteren/foråret 2014 begyndte jeg at benytte mig af vægttræning 2-3 gange om ugen samt løbeture i ny og næ.

I april blev jeg udfordret af min fætter, der mente, at vi burde løbe Copenhagen Half Marathon til september. På tidspunktet grinte jeg lidt, da det virkede helt surrealistisk at skulle løbe 21 kilometer – på daværende tidspunkt havde jeg kun rundet 10 km et par gange i mit liv.

Jeg har altid spillet på toppen i fodbold og generelt været den eksplosive type, der godt nok var nogenlunde fit, men aldrig har kunnet løbe igennem f.eks. en hel fodboldkamp. Derudover brød jeg mig ikke synderligt om at løbe, men gjorde det mest for at holde det fedt, der uundgåeligt vil sætte sig på maven, når man er stor fan af godt øl, på afstand.

halvmarathonIkke desto mindre tog jeg udfordringen op og byttede vægtene ud med løbesko sommeren over. Det resulterede i et gennemført halvmarathon med en tid på 1:47. Jeg hader ikke længere at løbe, men særligt i vintermånederne skal jeg af og til virkelig stramme mig an for at komme ud i gaderne.

Nu arbejder jeg hen mod Copenhagen Marathon 25. maj 2015 og har tænkt mig at blogge om turen, så at sige.

Kontakt
Føns.com
Svanevej 6 st tv
2400 København NV

Dit navn (skal udfyldes)

Din e-mail (skal udfyldes)

Emne

Din besked

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *